"Jeg glæder mig i denne Tid;
nu falder Julesneen hvid,
og saa maa Julen komme!"
Det var juleaftensdag, og denne ville følge samme mønster som alle andre i mit 17 årige liv. Udenfor mit vindue dalede de store, bløde, hvide fnug ned fra himlen, og lagde sig på driverne i gården. Formiddagen sneglede sig af sted, tiden kunne kun gå for langsomt.
Endelig nærmede urets visere sig tyve minutter over et, og det var tid til at bevæge sig over til bussen. Min mor, min bror og jeg samlede poserne med gaver, og pakkede os godt ind, og begyndte at gå ned til bussen. Kvart i to var vi godt på vej hjem til min mormor og morfar.
Døren går op, og duften af andesteg spredte sig i vores næser. Vi stiller gaverne i bryggerset, og sætter os ind i varmen. Midt i stuen står det "nøgne" juletræ og kasserne med julepynt. Min bror og jeg begynder at pynte træet. Stille og roligt prydes det grønne, med englehår, julekugler, flag, hjerter, kræmmerhuse og ikke mindst stjernen i toppen. Min mor og mormor begynder at pakke sig ind, før jeg opdager at klokken næsten har passeret fire, Disneys juleshow er lige på trapperne. I hver vores lænestol slænger min storebror og jeg os, foran fjernsynet, min morfar finder sin kryds og tværs, og min mor og mormor er godt på vej til kirken.
Disneys juleshow, med alle klassikerne, er elsket. Tiden går pludselig meget hurtigt som vi ser Anders i sneboldkrig med sine nevøer, og Plutos evige kamp med egerne Chip og Chap. Denne jul var overraskelsen bedre end de sidste mange år, I år var overraskelsen fra filmen Bolt, det kæreste lille klip, med den mest nuttede lille hundehvalp.
Da min mor og mormor kommer hjem fra kirken, begynder den afsluttende fase af madlavningen. Hurtigt kan vi høre piskeriset i sovsen og de brune kartofler syde i gryden. Munden begynder at løbe i vand som maden kommer på bordet. Intet mangler, der er en perfekt andesteg, brune og hvide kartofler, sovsen, bagte æbler med ribsgele og os fem om bordet. Vi sang et lille vers ved bordet, som alle andre juleaftner, og så var det bare at gå i krig. Cirka en halv time senere sad fem meget meget mætte mennesker, så manglede vi bare ris a'la manden.
På bordet kom skålen, med mandlen godt gemt. Dog lykkedes det min mor at fange mandlen, og vandt så et hjernevrider spil, som vi alle sad og legede med, mens maden faldt til.
Maden var sunket og gaverne lå klar under træet. Vi satte os i sofagruppen og kom i enighed frem til at synge tre julesange. Heldigvis blev det heller ikke denne gang til 3 hele sange, og efter godt et kvarter, gik vi i gang med gaverne. Min bror og jeg delte gaverne ud, og så var det ellers bare med at gå i krig. Jeg fik stort set alt hvad jeg havde ønsket mig, og mere til. Jeg måtte dog lægge noget til side der skulle byttes, men sådan er det næsten altid. Det vigtigste var at min mor, mormor og morfar blev glade for de gaver jeg havde købt til dem. Min storebror kunne desværre ikke passe den bluse jeg havde købt til ham, selvom han virkelig godt kunne lide den.
Aftenkaffen blev sat over, og vi hyggede os med julekager, juleslik og juleprogrammer i fjernsynet.
Det var en dejlig aften, aldrig om jeg nogensinde glemmer vores traditioner.
"Her sidder vi ved vort lille Bord
og ser, hvordan Lysene brænde;
naar de er slukkede, siger Mor,
at saa er Julen til Ende."
